Et par tips om indlæring:

Hunde lærer at reagere på håndtegn,

kropssprog, lyde og ord og forbinde disse signaler med noget behageligt eller ubehageligt. De fleste hunde lærer f.eks. lynhurtigt, at ordet “GÅ TUR” betyder noget meget behageligt. Modsat lærer en hund også hurtigt, at andre hunde er farlige, hvis den får et ryk i snoren, hver gang den ser en anden hund; i starten ville den måske bare over og lege, men det kan hurtigt udvikle sig til usikkerhed og aggressivitet overfor andre hunde.

Når hunde “snakker” med hinanden,

gør de det især ved hjælp af mimik (kropssignaler) og derfor er synet en vigtig del af hundens evne til at forstå, hvad andre hunde “siger”. Synet er altså den sans, som hunde først og fremmest benytter sig af, når de skal modtage en besked og derfor er indlæring med håndtegn meget lettere og mere ligetil for hunden.

Først når den har forstået,

hvad håndtegnet betyder, sættes et ord (= kommando) på – det giver en meget hurtigere og mere stabil indlæring.
Når en hund bruger en af sanserne, f.eks. synet, så lukkes der af for de andre sanser – en hund er altså ikke ulydig med vilje, hvis den ikke hører efter, medens den f.eks. løber efter en kat jagtinstinktet har bare taget over.

Helt fra hvalpestadiet

har hunde selvfølgelig et stort behov for at være sammen med andre hunde, gå tur sammen o.l. Hvis dette behov opfyldes, bliver hunden mere ligevægtig, hvilket giver den mere overskud, der bl.a. kan bruges til samarbejde med ejeren. Vi kan lære vores hunde mange ting, men korrekt hundesprog kan de kun lære af hinanden, hvilket er vigtigt, for at de problemfrit kan begå sig blandt andre hunde livet igennem.

HOVEDREGEL:Et par tips om indlæring:

ignorer uønsket opførsel, eller fratag hunden muligheden for at gøre det uønskede, og beløn i stedet for det, som hunden gør rigtigt. Hvis hunden f.eks. har fået en uønsket vane, den gør måske hver gang, man sætter sig til spisebordet, skal den IKKE have nogen form for opmærksomhed; opførslen bliver evt. værre en overgang, men når den ikke opnår noget, vil det gå over igen – hunde bruger kun energi på noget, hvis de får noget ud af det.

Er det så forkert at irettesætte hunden,

når den gør noget uønsket ? den skal vel lære, at det må den ikke ? ja, det er rigtigt, men irettesættelse virker KUN fremover, hvis den giver hunden et chok og så har man påvirket den til at blive bange og utryg. Faktisk opmuntrer og forstærker skæld-ud den opførsel, man ønsker at fjerne. Det skyldes den massive opmærksomhed, som hunden får, også selvom det er negativ opmærksomhed.

Skældud kan også være en belønning:

Hvis en hund står bundet og gør, hver gang ejeren går fra den (=usikkerhed), vender denne sig måske om, og skælder ud for at få hunden til at tie stille – faktisk har ejeren ubevidst forstærket dens opførsel på en effektiv måde. Hver gang hunden gøede fik den opmærksomhed – den kunne ligeså godt have fået en godbid.
Sidst men ikke mindst, så kan en hund let miste tilliden til sin ejer,

hvis den bliver skældud uden at vide hvorfor

– man skal altid spørge sig selv, om hunden nu er klar over, at den gør noget uønsket. Hvordan skal en hund f.eks. vide, at den godt må bide i alle legetingene, som ligger på gulvet, men at den absolut ikke må bide i de nye kondisko, der også står på gulvet ?

Hunde lever i nuet og det betyder,

at alt, hvad man siger til dem, skal siges i det rigtige øjeblik. Hunden skal f.eks. have ros og belønning samtidig med, at den gør det rigtige – ikke først bagefter, da den så vil forbinde rosen med noget andet. Hvis man f.eks. beder sin hund om at sætte sig, og først når at give den godbidden, når den har rejst sig op igen, får den belønning for at rejse sig og ikke for at sætte sig. Når hunden kan sætte sig, skal den også lære at blive siddende og så skal den også have ros og belønning, medens den sidder ned og ikke kun, når den sætter sig.

2 Et par tips om indlæring:

Hvad er belønning så for en hund ? Selvfølgelig ros sagt med glad stemme, men de fleste hunde sætter allermest pris på lækre velduftende godbidder. Det er naturligt for hunde at arbejde for mad (=overlevelse i naturen), så der er ikke noget mærkeligt ved at give den en godbid, når den gør det, vi beder den om.

Hvis hunden ikke kan lide godbidder,

kan det skyldes stress, eller at der skal bruges nogle endnu bedre godbidder. Især på træningspladsen skal godbidderne være mere interessante end alle legekammeraterne – altså MEGET GODE. Der findes også forskellige slags legetøj, men generelt kan man sige, at godbidder er beroligende og leg er ophidsende og det går ud over indlæringsevnen.

En hund, der knurrer, er usikker og siger faktisk,

at man skal stoppe det, man er i gang med; en hundeejer bør respektere det, hunden siger, og finde en anden løsning på problemet. Hvis hundens signal ikke respekteres, eller endnu værre, at den skældes ud, lærer den bare, at det ikke kan betale sig at advare og at den ligeså godt kan gå direkte til angreb (bide), hvis den bliver presset tilstrækkeligt.

Det er meget almindeligt,

at unge hunde prøver deres “overordnede” af en periode – det bedste råd er at være overlegen og bare vende ryggen til, men ikke gå væk fra hunden.
Generelt kan siges, at det at vende ryggen til viser, at man er en værdig og selvsikker leder, der ikke lader sig “provokere” og bevarer overblikket i enhver situation.

For megen motion

, træning og aktivitet (ex. bold- og pindekastning) giver stress og kan give proble-mer med f.eks. at være alene hjemme; hvalpe skal motioneres meget lidt i forhold til voksne

hunde og træning skal foregå i korte sekvenser

(2-5 min. ad gangen). For en hvalp er det vigtigste at komme ud og opleve omverdenen i sit eget tempo, evt. “krydret” med lidt decideret træning.
Hvis en hund overreagerer i en situation (f.eks. begynder at bide vildt i snoren), er der ofte stillet for store krav til den, som gør den stresset. En stresset hund har ofte svært ved at håndtere nærkontakt med f.eks. andre hunde.

En stresset hund må ALDRIG skældes ud

i stedet skal man give den en chance for at falde til ro; evt. skal man stille og roligt gå imellem hunden og det, den bliver usikker på (f.eks. en fremmed hund, et menneske, en genstand el.lign.), da det viser hunden, at man som ejer er i stand til at tage ansvar i situationen og ordne tingene til alles bedste – med andre ord foregå med et godt eksempel og vise den, at hunden/mennesket/tingen ikke er farlig.

Usikkerhed giver sig ofte udslag i “aggressivitet”,

da hunden prøver at “skræmme det væk”, som den ikke rigtigt kan håndtere. Det kan hurtigt udvikle sig til et mønster for hunden, da det farlige som regel forsvinder, når den forsøger at skræmme det væk, med det resultat at hunden gør og knurrer af alt nyt, og ikke tør prøve at undersøge det og lære deraf.

Til sidst:

det er faktisk næsten ligegyldigt, hvad man laver med sin hund, bare både hund og ejer synes, at det er sjovt – MEN jo mere ”hjernegymnastik” og “næse-arbejde” man giver sin hund, jo trættere bliver den bagefter og jo nemmere bliver den at have med at gøre i hverdagen.

Samtidig opnår man et godt lederskab,

da man får noget godt og spændende til at ske – med andre ord, er man med hundens øjne værd at være sammen med, fordi man tager initiativ.
God fornøjelse med Et par tips om indlæring:
Lone Nielsen
Læs mere på vores Facebookside

din hunds udvikling

Her er der mulighed for at se hvordan din hund udvikler sig fra hvalpe til den gamle hund

din hunds udvikling

Hundens udvikling 0 – 3 uger

Fødsel- og sanse udviklings periode. Tæven skal have fred og ro, og have lov til at passe sine hvalpe så uforstyrret som overhovedet muligt. Hvalpene har rigeligt at gøre med at die, sove og holde sig varme. Det er af helt vital betydning at hvalpene har nærkontakt til de øvrige søskende, og ikke mindst deres mor. Når hvalpene nærmer sig 3 ugers alderen er det tid til at opdrætteren begynder at tage hvalpene op dagligt, og begynder prægningen af mennesker.

I de første uger er hvalpens centralnervesystem stort set inaktivt.

Hvalpene er modtagelige for meget få og enkle informationer, herunder tævens sindsstemning, lige som de reagerer på kulde og varme og er i stand til at regulere deres kropstemperatur ved at søge enten ind til eller væk fra søskende og tæven.

Tæven stimulerer hvalpene til urinering og afføring ved at slikke dem bagi. Tæven vil typisk spise hvalpenes afføring, hvilket man som opdrætter ikke skal bekymre sig videre om. Det er en helt naturlig adfærd,

Efter 10 – 14 dage

begynder hvalpene at få øjne, men er meget dårligt seende de første par uger efter at øjnene er åbnet.

Hvalpene kan lugte, høre og begynder at kravle for sidst i perioden at kunne gå.

Det er yderst vigtigt, at hvalpen selv får lov til at søge og arbejde sig frem til tævens dievorter. Dette danner grundlaget for søgeudviklingen senere i hundens liv.

3 – 5 uger Flok prægnings periode

Denne periode kaldes for prægnings fasen, fordi det er her hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hunde, men at den også skal accepterer mennesket som en del af dens flok, derfor skal opdrætteren nu dagligt håndtere hvalpene. Opdrætteren bør tage hvalpen fra flokken, og i fred og ro nusse, kæle, tale med den. Dette giver også opdrætteren en mulighed for at undersøge om hvalpen er sund og rask. Jo mere kontakt med venlige mennesker, både børn og voksne, får i denne periode jo bedre

5 – 7 uger

Social tilpasningsperiode

Det er i denne periode at hvalpene begynder at finde hierarkiet i flokken. De begynder at lege voldsommere. Dominans og underkastelses legene begynder i denne periode, hvilket er en vigtig del af hundens socialisering

Tæven påtager opdrage hvalpene.

Tæven kan f.eks. placere et kødben eller andet lækkert i midten af flokken, hvor efter hun typisk afventer hvalpenes reaktion. Den første hvalp som rent instinktivt forsøger at tage benet vil straks blive sat på plads af tæven. Selv om det kan virke voldsomt, er det en nødvendig del at hvalpens indlæring omkring flokadfærd og rangorden i flokken. .Interessen for lugte øges, da hvalpen begynder at indtage fast føde. Lugtesansen trænes i denne periode, og hvalpen er nu i stand til at søge efter godbidder.

6 ugers alderen

Omkring 6 ugers alderen udvikles interessen til at bringe bytte tilbage til mennesket. F.eks. vil det at jagte en tennisbold være noget som hvalpen vil have både stor glæde af, og samtidigt vil det være en god måde til indlæring af jagtinstinktet. Det skal dog bemærkes at der kan være stor forskel på de enkelte hvalpes motivation til at jage.

Hvalpens øjne og ører

er nu fuldt udviklede, og dens motorik bør være veludviklet.

For hvalpens udvikling er det vigtigt at den præsenteres for spændende opgaver. F.eks. er en ½liters sodavandsflaske fyldt med mad en glimrende måde at stimulere hvalpen på. Opgaverne må ikke være for svære, da hvalpens initiativ ikke må dræbes. hvalpene bør dagligt få lov til at gå på opdagelse i haven.

7 – 12 uger Leder prægnigs periode

Hvalpes lederprægning udvikles i denne periode. Hvalpen er nu kommet så langt i dens mentale udvikling, at egentligt indlæring/træning kan påbegyndes. Igen er der vigtigt ikke at stille hvalpen overfor opgaver den ikke kan løse, da dette kan dræbe dens initiativ. Hvalpen har brug for succesoplevelser, som vil medvirke til at stimulere dens initiativ til løsning af opgaver i fremtiden.

Det er vigtigt at hvalpen får så mange positive oplevelser som overhovedet muligt i denne periode, da den lagrer disse oplevelser som varige erindringer. Det vil sige at når hvalpen er blevet voksen, vil den stadigt bruge de erindringsbilleder den har fået som hvalp i lignende situationer. Gode erindringsbilleder giver en glad og rolig hund, mens dårlige eller ingen erindringsbilleder vil give en angst og urolig voksen hund.

Det en hvalp lære op til 16 uger, det husker den resten af livet

De medfødte anlæg er nu i en hastig udvikling, og hvalpen er meget modtagelig for social tilpasning.

Den vigtige prægning skal fortsætte både i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad hvalpen hilse på venlige, fremmede mennesker med forskelligt udseende, både børn og voksne, folk med fuldskæg, brillebærere, folk i kørestol, med stok o.s.v.

Lad også hvalpen stifte bekendtskab med andre husdyr. Det er en fordel hvis hunden hilser på dyr, som i forvejen er vant til hunde. I modsat fald kan hvalpen eller de andre dyr let blive forskrækkede. Kæl og snak beroligende til hvalpen mens den tager kontakt og undersøger det uvante. Hvalpen er naturlig nysgerrig og initiativrig, og vil gerne undersøge sine omgivelser.

Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Begynd med korte ture i rolige omgivelser. Det er vigtigt at hvalpen får mange positive oplevelser i forskellige omgivelser. Introducer gradvist hvalpen for nye miljøer. Lad hvalpen køre i bil, bus, tog o.s.v. Du bør også vænne hvalpen til bytrafik (cykler, biler, lastbiler o.s.v.), en gåtur på strøget og andre lignende steder vil også være en godt for din hvalp.

Hvalpens selvtillid vil vokse i takt med antallet af positive oplevelser den bliver præsenteret for, og hvalpen vil snart følge dig tillidsfulgt over alt hvor du færdes.

Lad også hvalpen gøre sine egne erfaringer, uden at få for meget hjælp. En hvalp som får disse positive oplevelser, vil være godt rustet til at færdes i vores samfund som voksen.

Information

du trygt tage den med ud efter den 8. uge. hvor den har fået den første vaccinering

3 – 4 måneder
Halve kønsmodnings periode

Mellem den 3. og 4. måned indtræffer den såkaldte halve kønsmodning, hvor en øget produktion af mandligt kønshormon (testosteron) både hos tæver og hanhund finder sted.

Både aggressivitet og dominans forøges i denne periode, og hvalpen vil naturligt forsøge at stige i hierarkiet, og udfordre andre i flokken. Denne periode kan til tider virke anstrengende, men håndteres hvalpen korrekt er besværet minimalt.

Man kan med fordel lave små samarbejdsøvelser med hvalpen, som vil styrke samarbejdet med floklederne og bekræfte det positive lederskab. Vær tålmodig og træn kun i korte sekvenser ad gangen.

Hvalpen påbegynder jagtlege

især med børnene, som til tider kan virke voldsomme. Hvalpens konstante jagten, og efterfølgende bid i arme og ben volder ofte problemer. Vær opmærksom på at legen ikke tager overhånd, og afbryd denne i tide. Sig “Nej!”, og afled hundens opmærksomhed, og engager den i en rolig aktivitet i stedet. I jagtlege træner hvalpen sine medfødte anlæg for jagt. Det er en god investering at lære børnene hvordan man bør lege med hvalpen, således at de ved hvad man må og hvad man bør undgå.

Hyrdehunde

vil instinktivt forsøge at genne flokken sammen. Hvis børnene eksempelvis leger i haven, vil hunden forsøge at genne dem sammen ved at nippe dem i rumpen, eller gø af dem for at holde flokken samlet. Det er altså ikke fordi hunden er ondskabsfuld, men en naturlig adfærd.

I denne periode skifter hvalpen også sine første tænder, hvorfor den tygger og gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer, ellers finder den selv på noget.

4 – 7 måneder Rolig periode

Hvalpens hormonproduktion er stabiliseret hvorfor perioden betegnes som rolig. Hvalpen er meget modtagelig for indlæring. Det er ideelt at tage hvalpen med til hvalpetræning i denne periode.Dog ikke for store racer, som først får denne periode efter ca.12 md.

Den mest behagelige måde for hunden, og dermed også den mest effektive indlæringsmetode er at gøre træningen til en leg. Al indlæring bør være lystbetonet, det er den mest behagelige måde at lære på for både hund og ejer. Hunden husker lystbetonet indlæring, er mere motiveret for selv at prøve at løse opgaver.

Dette var lidt om din hunds udvikling i hvalpe stadiges

Følg os på Facebook

Udskriv Hvalpe

Mini Leksikon
1

Adfærd

Adfærd er de handlinger vi ser hunden udføre som f.eks. sidde, løbe, logre med halen, knurre, sove, dreje hovedet m. m . Adfærd er hundens handlemåde og ydre fremtræden. Forskelligartet adfærd kan bruges sammen for at udføre en bestemt funktion. En adfærd kan omvendt også anvendes i forskellige funktioner
Aggressivitet
Når hunden er aggressiv kan den udvise true og kampadfærd, den kan endda gå til angreb. Alt dette har til formål at holde et individ på afstand af situationer, hvor hunden forsvare sig selv, sin familie, eller noget som tilhører den eller sit territorium, Dette kaldes også ressourceforsvar.

Angst

Angst kan være redningen for den underlegne hund, hvis denne kan trække sig tilbage og/eller flygte.
Betingning
Enkelt fortalt betyder betingning, at påvirkningerne gennem indlæring erstattes af lydsignaler og tegn som f.eks. kommandoer, fløjt, kropsbevægelser, håndbevægelser.
Forstærkninger/Markør
Ved forstærkninger forstås den proces hvorved ønsket eller uønsket adfærd understreges. En positiv forstærkning/markør er det behagelige, som sker i det øjeblik, hunden gør det vi ønsker. Det vil sige at hunden udløser et markør ord for udført korrekt handling, og det belønnes med en godbid, eller bold .En negativ forstærkning er det ubehagelige, hunden oplever forbundet med en uønsket respons.

Indlæring af markør ord

Man starter med at finde et ord man normalt ikke bruger i daglig dagen, det skal ikke være dygtig da dette ord bliver brugt i mange andre sammenhæng, og det derfor ikke udløser en belønning hver gang, men det kunne være klick,super eller ci, når ordet er fundet så sætter man sig foran hunden, siger ordet og giver den så en godbid, så den forbinder dette ord med en godbid/belønning, når dette er gjort, så kan man bruge markør ordet i sin træning.
Afvænning
Ignorerer den uønskede adfærd eller afbryd den forbudte adfærd, og start forfra.
Når hunden afbrydes, skal den omgående have ros.
Påvirk hunden til at gøre noget den gerne må gøre
Når den ønskede adfærd udløses, skal hunden have sit markør ord, adfærd belønnes.
Mini Leksikon
2

Timing

Skal markør ordet have fuld effekt, skal markør ordet falde omgående, det vil sige inden for ½ sekund efter adfærden er udløst.
I forbindelse med indlæring bruger vi positiv forstærkning/markør. Vi skal huske på at forstærkning har forskellige *vigtighed* for forskellige hunde i forskellige situationer. Nogle hunde er glade for mad og for andre hunde er en bold en bedre forstærkning, berøring og venlig tale er også måder hvorved man forstærker den ønsket adfærd.

Funktionskredse

Funktionskredse er lukkede kredse med et bestemt mønster af forskellige former for adfærd, der tjener et bestemt formål som f.eks. at skaffe føde (jagt Funktionen),at forsvare territorium (forsvars Funktionen) m.m .Det er vigtig at huske, at hunden kun kan være i en Funktionskreds af gangen. Når man ser irrationel adfærd (overspringshandlinger) skyldes det at hunden er i tvivl om opgaven, og derfor ikke er i stand til at *vælge* Jagt funktionskredsen – Flok funktionskredsen – Forsvars funktionskredsen – Undersøgelse funktionskredsen

Generalisering

Når hunden har lært betydningen af et signal (kommando) i en sammenhæng, er det vigtig at man begynder at generalisere signalet, altså f.eks. indøve sit på gulvtæppe, fliser, græs indenfor og ude o.s.v

Instinkt

Instinkt er en medfødt evne til at udføre en færdig handling, som f.eks. når hvalpen selv er i stand til at opsøge tævens patter og die.
Lederskab
Den der tager initiativ og bestemmer, hvornår og hvordan tingene skal gøres, bliver også den der får lederskabet. Faste regler giver tryghed, men de skal praktiseres gennem kontakt, venlig kælen og aktiviteter.

Motivation

Motivation er det der for dyret til at gøre det, de gør. Trang, lyst og vilje motiverer hunden til at gøre forskellige ting. Motivation skabes af behov. Når vi arbejder med hunde, sørger vi at skabe det behov, der motiverer hunden til at vise den adfærd vi ønsker F.eks. at sidde, ligge og komme når vi kalder.
Mini Leksikon
3

Overføring

Nogle gange ønsker vi at vores hunde skal udføre nye handlinger i allerede indlærte situationer, som F.eks. indkald ved brug af hundens navn og måske senere ved brug af et fløjtesignal. For hunden er der tale om en ny situation (overføring) og man bør være bevidst om dette, således at hunden forvirres mindst muligt. Den lærer dog som regel hurtig
Påvirkninger
Påvirkninger eller stimuli er alt det hunden oplever. I almindelighed begynder en adfærd via påvirkning af en af sanserne: syn, hørelse, lygtesansen etc.

Når hunden ser en bold der triller

, løber efter og griber den, er det boldens bevægelse der via synet har påvirket og udløst adfærden, der tilsammen består i at løbe efter og fange (aktiv påvirkning). Påvirkninger er alt det der sker rundt om hunden, uden at den nødvendigvis reagerer på det (neutrale påvirkninger). Ved indlæring anvender vi aktiv påvirkninger, der lettest udløser den adfærd vi ønsker. Vi påvirker hunden til at sidde ved at holde en godbid over dens hoved, når den sidder udløser vi godbidden. Vi hat lavet en indlæring gennem forstærkning.
Sanserne
Hunden oplever omgivelserne omkring den (og dermed påvirkningerne) ved hjælp af dens sanseorganer. Jo vigtigere for hunden informationen er, jo flere celler har den pågældende sans til at opfatte den med. I hjernen findes forskellige centre for lugtesansen, hørelsen, synet og følesansen. Lugtesansen er hundens vigtigste sans.
Signaler
Adfærd såsom kropsattituder, bevægelse, lyde, lugte m.v. kaldes signaler. Der kan f.eks. være høj haleføring, korte mundvige, knurren, snudepuf eller urinmarkering. Hunden kan såvel modtage som afsende signaler.
Med venlig hilsen
Lone Nielsen